Jo, det er sandt: jeg skal giftes. Hvornår det bliver er, i princippet, op til mig – ja, det er herren, der beslutter det. Så jeg har jo intet at beklage mig over. Jeg kan, igen i princippet, vente til der er to mandage i ugen, til Helvede fryser over, som de siger.
Hun har sagt ja, og vi er nu forlovede. Vi har ringe på fingrene. Det burde være nok, sådan foreløbig.
Var på vaskeri med min tilkomne. Så løber vi tør for småpenge, og hun går ind i kiosken ved siden af for at veksle et par sedler. Sin vane tro køber hun, naturligvis, et eller andet symbolsk. Denne gang et bryllupsmagasin.
Dyre sager, må man sige. Dyre sager.
Senere, derhjemme, sidder hun og kigger i bladet og bander over, hvor Helvedes dyrt det er at få en ordentlig brudekjole. Jeg siger normalt ingenting i sådanne situationer, lader hende rase ud. Min erfaring siger mig, det ikke nytter noget at kommentere, da vi jo bare risikerer at vi er enige og dermed optrapper irritationen og frustrationen yderligere. Men af og til bliver jeg nødt til at give hende ret.
“Hvordan kan det være, at man kan få en brudekjole til 33.000, når det dyreste tøj til herren står i ca 5000?” siger hun.
Her kunne jeg jo forsøge at forklare hende, at hun ikke nødvendigvis behøver at se dette forhold som endnu et bevis for samfundets undertrykkelse af kvinder. Men jeg forholder mig i stedet tavs.
Og så bryder hun lige pludselig ud i latter.
Hun viser mig billedet. Det forestiller en nydelig ung mand i lyserødt jakkesæt.
Meget kan man byde mig, og meget har jeg stået model til i tidens løb, men lyserødt tøj har ingen set mig i. Og det vil heller aldrig finde sted. At møde op til sit eget bryllup i lyserødt jakkesæt…
Svanseri!
Spøg til side…
Det bliver mere og mere almindeligt, at gommen også bruger god tid og penge på at matche sin brud.
Et bryllup kaldes et formiddagsbryllup, når det slutter inden klokken 15. Her bruger man morning dress også kaldet jaket, som består af en grå eller sort jakke med stribede benklæder og den kendte vest til med gule og grå striber. Efter klokken 15 er det kjole og hvidt, som er det korrekte
I det ganske land vælges den sorte smoking, selvom det ikke er i Emma Gads ånd. En smoking blev oprindelig brugt af de fornemme engelske adelsmænd som rygejakke efter en god middag. Men som tiden er gået, har mange sat sig ud over den gamle regel, og mange gomme vælger smokingen, som det sæt de føler sig bedst tilpas i.
Der er sket en ændring i folks vaner med hensyn til smokingen, og det gælder især for de smarte unge mænd, som i dag typisk vil vælge long jaket habitten. Det er det helt store hit.
Der er også gået mode i at optræde som par fra day one.
Derfor vælger de vordende gomme sløjfer og veste i samme farve som brudens kjole, og den mest solgte skjortefarve er cremefarvet. De nye habitter med længere jakker er bedst i stribet udgave.
Der er en anden god ide bag valget af habitten. Det er nemlig muligt at få rettet jakken til efter brylluppet, så såvel længde som de markante skarpe jakkeskæringer og knapper kan ændres, så habitten bliver mere brugbar.
Og det er smart, da gommen faktsik efterhånden er kommet godt med rent prismæssigt. En jaket koster fra 5.000 kr. Kjole og hvidt fra 4.000 kr. Smoking fra 2.500 kr. og long jaket habit fra 3.000 kr. Vest og plastron koster 1.000 kr. De nævnte fra priser kan hurtigt gå i vejret, og det er ikke ualmindeligt, at en gom kommer af med mellem 10.000 – 12.000 kr. ligesom brudene.
Smoking er selskabstøjet for herrer til festmiddage og aftenselskaber, og bruges først fra kl. 17-18, og dermed ud fra etiketten ikke anvendelig i kirken til selv eftermiddagsbryllup. Det ses der imidlertid mere og mere bort fra i dag; vi lader os lede, men ikke mere styre af etiketten. Og det gælder både for beklædning som for mange andre af livets forhold!
Smokingen fik sit indtog sidst i 1800 tallet. Det var en afslapningsjakke for mændene når de, efter at have siddet i kjole og hvidt under hele middagen, gik til rygeværelset for at nyde en cigar. Samtidig undgik de at kjolen lugtede af røg når de vendte tilbage til damerne.
Smokingen gik herefter gennem hele det nye århundrede og frem til anden verdenskrig over til at være det mest brugte til uformelt aftenbrug. Herefter overtog mørkt (blåt) tøj så godt som totalt denne rolle og smokingen kom først rigtig igen sidst i 1970′erne hvor det igen blev ’tilladt’ at være lidt fin.
Naturligvis havde visse kredse under hele dette forløb fastholdt både kjole og hvidt som smoking ved selskabeligheder.
Gommen i funktion
Gommens påklædning er i dag meget fri, og man kan vælge at bære gråt, blåt, sort, smoking eller kjole og hvidt. Der er mange, som ikke føler sig godt tilpas i smoking eller kjole og hvidt, men som alligevel ifører sig tøjet, for at se så nobel og præsentabel ud som muligt. Det er også al ære værd, men det er ikke nødvendigt, et flot jakkesæt kan være mindst ligeså stilfuldt.
Det er jo en helt fast tradition, at du får klippet dine sokker over på dagen. I gamle dage klippede man sokkerne for at markere overfor brudgommen, at nu var det slut med at gøre hoserne (sokkerne) grønne hos andre piger. Der findes specielfremstillede brudgoms sokker med teksten “klip her”. Du kan også bare vælge at tage det ældste par på du ejer, for sokkerne jo lige til at smide ud bagefter.
Det skal jeg personligt ikke have noget af. Hvis festens herrer mener, at det er nødvendigt må de gøre sig anstrængelser. De ligger blødende på gulvet, før de kommer til at klippe i mine sokker!
Der må være grænser…
Således var altså mine overvejelser for et års tid siden.
Jeg valgte, som bekendt, en sort habit fra modehuset Bertoni, og den viste sig at være et virkeligt godt match til Fruens carminrøde kjole, og prislejet røg slet ikke op på de svimlende tal jeg nævner i det øverste.
Og, naturligvis, fik herrerne lov at klippe i mine sokker. Jeg håber det var dem til fornøjelse. Jeg havde på det tidspunkt haft støvlerne på i godt 7 timer.
