Efter bryllupet, her den anden dag, skrev jeg nedenstående om kjolens historie. Det er lidt kort, rent historisk, men det er meget interessant at se, at den hvide kjole ikke engang har 100 år på bagen… så jeg er vel med mit valg af kjolefarve, noget mere “traditionel” end jeg egentlig troede .. 
I det gamle Rom var gult lykkens farve. Gult dæmpede vrede og gav løfter om lykke og fremgang. Derfor var det ikke så underligt, at gult var den overvejende farve på brudens dragt.
I renæssancen markerede et bryllup ikke kun foreningen mellem to unge forelskede mennesker, men også en alliance mellem to familier, to dynastier. Det gjaldt om at vise hvem man var og hvad man ejede. Dette prægede ikke mindst brudekjolen, der var tilvirket af f.eks. silke og brokade, guld, sølv og ædelsten.
Den røde brudekjole anno 2008
Hos overklassen var den hvide brudekjole på mode i middelalderen, men i det 16. århundrede gjorde den røde brudekjole for alvor sit indtog blandt overklassen. Rødt har altid været kærlighedens farve, så det har måske været en af årsagerne til dette farveskifte.
Helt frem til slutningen af det 18. århundrede dominerede de røde brudekjoler. Dette ændres af Dronning Victoria af England, der i 1840 blev viet i en hvid brudekjole. De tilstedeværende adelsdøtre var begejstrede – og imiterede det royale forbillede. Det samme gjorde man i de øvrige europæiske kongehuse. Den hvide farve kom til at symbolisere renhed og jomfruelighed. Også herhjemme hos de højere lag både i København og provinsbyerne foretrak man den hvide brudekjole.
På landet havde både kirke- og brudedragten fra gammel tid været sort, ofte af hjemmevævet vadmel. Efter 1870 blev brudekjolen på landet og i de brede lag i byerne gjort af lettere sorte uldstoffer. Alpaca blev eftertragtet. Det skinnede som silke, men var af uld eller halvuld.
Den klassiske hvide som vi kender den..
Noget op i 1900-tallet begyndte de hvide kjoler så at trænge igennem på landet, men gammel skik er sejlivet, således var det hos det jævne borgerskab helt frem til midten af det 19. århundrede skik at bære en egns- eller folkedragt til bryllupper. Der er eksempler på, at ikke helt unge kvinder har stået brud i sort kjole og hvidt slør endnu hen mod anden verdenskrig. Først omkring 1920 blev det moderne blandt den almindelige befolkning at bære hvide brudekjoler.
Vi ser nu en renæssance af røde brudekjoler. Dette hilser jeg som nu gift kvinde (for 2. gang) i netop en rød brudekjole velkomment, det er kærlighedens og passionens farve, livets farve, og ægteskabet bør æres ved at bære netop en rød kjole.
Ellers er der frit valg på alle farve- og faconhylder…
